Øl og opera til folket på Absalon af Freja Friberg Lyme
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Øl og opera til folket

Kort og godt Skrevet af: Elisabeth Saugmann 17 Feb 2020

Øl og opera til folket

Opera til en flad 50'er på folkekulturhuset Absalon på Vesterbro lokker nyt publikum

Øl og opera til folket</br>Det er ‘La Pizza con Funghi' af Seymour Barab, man kan opleve til Øl og opera.</br>Foto: Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
Se store billeder her →
Det er ‘La Pizza con Funghi' af Seymour Barab, man kan opleve til Øl og opera.

Må man drikke øl, hygge sig og skråle med på en opera? Jeps. Det nye opera-koncept Øl & Opera går direkte på indvoldene af publikum med underholdende og let tilgængeligt kig ind i operaens verden uden at gå på kompromis med den kunstneriske standard. Og lige nu hedder Øl & Opera-forestillingen ‘La Pizza con Funghi' på Folkehuset Absalon på Sønder Boulevard 73 på Vesterbro i København. Næste forestillinger er 19. februar samt 4. og 18. marts klokken 20.30.


Det er en gammel myte , at opera er lig med oppustet selvhøjtidelighed og uforståeligt sprog jamret ud i ekstremt høje toner, men de fordomme spænder Øl & Opera ben for i en række operaforestillinger. ”Vi formidler opera på en levende måde i øjenhøjde, så genren bliver forståelig for et bredere publikum, ikke mindst de unge”, siger den unge grundlægger af Øl & Opera, instruktør Freja Friberg Lyme. Hun arbejder med korte, skarpe operaforestillinger på en time og har netop modtaget Statens Kunstfonds talentstøtte for sit arbejde med at nå ud til en helt ny målgruppe, der sidder ved langborde i et uprætentiøst miljø. Og dette har gjort Øl & Opera til succeshistorie af den slags, som den klassiske musikbranche sukker efter.


Forestillingerne interagerer med publikum. Og en billetpris på 50 kroner er heller ikke at foragte, når man skal drage ud på ukendt territorium. Især hvis ikke umiddelbart er operainteresseret, men alligevel gerne bare lige vil prøve det. ‘La Pizza con Funghi’, som oversat burde hedde ”En pizza-opera med svampe -to go, tak”, har netop har haft Danmarkspremiere på Folkehuset Absalon. Operaen er skrevet i 1988 af den amerikanske komponist Seymour Barab. Historien er en komisk krimifortælling om kvinden Voluptua, der har en hemmelig elsker, og derfor planlæger at dræbe sin ægtemand ved at servere giftige svampe på hans livret – pizza.
Der findes mange ret så ukendte operaer, og det er dem, som Øl & Opera indtil nu har sat høregaflen i. Holdet af professionelle scenekunstnere, der byder på levende musik og sang i den morderiske, velsmagende pizza-opera er sangerne er Signe Sneh Durholm, Emma Oemann, Gustav Wenzel Most og William Jønch Pedersen . Dirigenten Magnus Larsson leder orkestret.

“Målet er at tage genren med et meget stort gran salt, og historien tager flere uventede drejninger,” siger den unge fremadstormende Freja Friberg Lyme . Fra 2020-22 skal Freja udvikle sine kompetencer som operainstruktør og samtidig skabe netværk, nationalt og internationalt. I de kommende år er hun både i New York, Nürnberg og London for at møde små, eksperimenterende operakompagnier samt rundt i Danmark for at promovere Øl & Opera-konceptet til andre landsdele.

Se mere på absaloncph.dk

Læs mere om Freja Friberg Lyme og hendes operaunivers på: www.frejafriberglyme.com



Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: