Fine Spind standart feb20
Kan man synge og spille musik under vand? AquaSonic koncert på Godsbanen

Kan man synge og spille musik under vand?

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 02 Mar 2020

Kan man synge og spille musik under vand?

Undervandskoncerten AquaSonic spilles af fem skabninger i hver deres vandtank
Kan man synge og spille musik under vand?</br>Nanna Bech på instrumentet rotacorda.</br>Foto: Ambra Vernuccio
Foto: Ambra Vernuccio
Se store billeder her →
Nanna Bech på instrumentet rotacorda.

Når Between Music optræder med deres koncert AquaSonic, gør de noget, som de færreste måske ville tro var muligt. Fem musikere i fem store vandtanke på scenen spiller musik under vandet. Resultatet er både foruroligende, fremmed og sælsomt smukt. Lyden er som varme bølger, oceanernes dybe rumlen og dragende melodier af en anden verden.
Between Music er fra Aarhus, og de har turneret verden rundt med deres AquaSonic koncert og opnået stor international opmærksomhed. Til marts genopsætter de koncerten på Godsbanen.

Læs også: AquaSonic er en kompromisløs opdagelsesrejse under vand - INTERVIEW

Komponist Laila Skovmand fik den første idé til projektet en dag, hvor hun stod i sit køkken og tænkte over, hvordan det mon ville lyde, hvis hun stak hovedet ned i en skål med vand og sang. Siden de første forsøg i køkkenet er fulgt mange års arbejde og eksperimenter. For selvom Laila Skovmand og Robert Karlsson fra Between Music er konservatorieuddannede i henholdsvis sang og violin, måtte de med AquaSonic gentænke alt det, de troede, de vidste. De fandt ud af, at en vandtank fungerer som en guitarkrop, så instrumenterne skulle også placeres præcist, for at det hele stemte. I samarbejde med forskere og opfindere byggede de en række nye instrumenter. En violin, der kan spille under vand, syngeskåle og instrumenter med navne som krystallofon og hydraulofon, der ligner en blanding af futuristisk og gammeldags mekanik.
Da værket første gang blev opført i sin helhed i Aarhus i 2017 skrev vi på finespind.dk: “AquaSonic er et mesterværk af en anden verden, som bør opleves. Det er ikke til at vide, hvornår man får chancen igen.”

Læs også: Mesterværk af en anden verden - anmeldelse af AquaSonic

Fakta:

AquaSonic spiller på Godsbanen den 5. - 8. marts.
Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind